Adfærd skaber resultater
Det gennemgående tema i både mit eget ledelsesarbejde og i mit konsulentarbejde har været at bidrage til at skabe et godt arbejdsliv for den enkelte. Jeg har mange års erfaring med, at når ledere og ledelser selv trives i deres arbejdsliv og oplever at lykkes, skaber det bedre betingelser for, at medarbejderne og dermed hele organisationen kan lykkes med de mål og det formål, de er sat i verden for.
Derfor arbejder jeg altid tæt på den praksis, den enkelte leder, ledelse eller organisation udøver, ligesom jeg arbejder med at rådgive og udvikle ledere til, hvordan en øget opmærksomhed på og refleksion over adfærd kan skabe de ønskede resultater.